Kære
alle.
Så
lakker 2003 mod enden og det er tiden at se lidt tilbage:
Året
startede med endnu et fantastisk fyrværkeri i Nuuk. Vi holdt en dejlig Nytårsaften
med gode venner og dejlig mad. Det er ved at blive en rigtig god tradition, som
blot har den hage, at vi hele tiden må skifte ud i de venner vi fejrer aftenen
med, idet vore grønlandske venner desværre har den uvane, at de rejser hjem
til Danmark.
Starten
på året var præget af, at Erik havde fået nyt og spændende arbejde samtidig
med at mit arbejde blev mere og mere uoverskueligt, kombineret med at jeg
allerede i januar måtte konstatere, at mit helbred ikke længere var helt så
upåklageligt, som jeg altid har troet. I januar fik jeg konstateret forhøjet
blodtryk og for højt kolesteroltal, og de næste 3 måneders hårdt arbejdspres
gjorde at jeg måtte konstatere, at jeg led af stress i alvorlig grad og
heldigvis tog jeg i slutningen af april konsekvensen af dette og stoppede med at
arbejde allerede den 1. maj.
Derefter
fik hele familien et helt nyt liv idet jeg pludselig fik tid til at tage mig af
ungerne og Erik, så herefter har familien haft et helt andet liv med ro på
hjemmefronten, styr på vasketøjet og masser af hjemmebag.
En
anden positiv effekt af at jeg ikke længere arbejder er, at Simon endelig har fået
lært at læse, og har fået fantastisk meget glæde af dette. Simon har altid
haft svært ved at koncentrere sig, og derfor var det et helt uoverskueligt
projekt for ham, at han alene skulle være ansvarlig for at læse sine lektier,
og i særdeleshed lektier, som var lidt svære. Det sidste halve år har Simon
og jeg dagligt læst sammen og det har bestemt givet resultater.
I
det forløbne år har vi ikke sejlet meget, men vi har til gengæld sammen haft
nogle få rigtig gode ture, igen en konsekvens af, at jeg ikke længere var
totalt udbrændt når det endelig blev weekend, som jeg nok må erkende at jeg
var året før, hvor jeg flere gange sendte drengene af sted alene, så jeg
kunne få et par timer i fred og ro for mig selv.
Årets
store oplevelse var dog uden tvivl vor længe ventede ferie i Danmark. Vi havde
alle glædet os i meget lang tid til at se så mange som muligt af vore venner
og vor familie. Heldigvis kunne vi kombinere det med min runde fødselsdag, og
dermed invitere rigtig mange til at komme til Klitmøller og fejre dagen med os.
Jeg
synes, jeg fik en rigtig god dag, selv om jeg må erkende, at jeg fik talt alt
for lidt med alle jer som kom og fejrede mig. Jeg fik også fantastisk mange lækre
gaver, som jeg hermed endnu en gang skal
sige tusind tak for. Det var virkelig luksus i rigt mål, og jeg nyder nu alle
de dejlige ting, som I glædede mig med.
Ferien
forløb virkelig perfekt i vort nylig renoverede sommerhus, og vi fik set rigtig
mange af dem vi ville se. Desværre var der også nogle af jer, som der bare
ikke kunne blive tid til at se i løbet af en 3 ugers ferie. Vi håber, vi kan
tage revanche, når vi kommer på ferie igen til sommer.
Det
var oprindeligt min plan af finde mig et nyt arbejde, når vi kom hjem efter
sommerferien i Danmark, men jeg må erkende, at jeg stadig nyder at gå
herhjemme og pusle om mand og børn, og det tager jeg som et tegn på, at jeg
nok ikke skal forjage mig med at komme ud og stresse igen.
Ungerne
trives begge i enhver henseende, og nyder begge at vi endelig har fået en svømmehal
i Nuuk. I vor familie er der sportsgrene, man må deltage i, og der er
sportsgrene, man skal deltage i. Svømning hører helt klart til de sidstnævnte
og derfor var der slet ingen diskussion i familien om hvorvidt de skulle gå til
svømmeundervisning. Der gik dog ikke lang tid før begge unger måtte erkende,
at det er dejligt at gå til svømning, og det er således ikke altid så dårligt
at blive tvunget til at gå til sport.
En
anden sportsgren, som skal plejes er skisporten, og Simon har hele efteråret gået
til skigymnastik så han kan være klar, når der er tilstrækkeligt meget sne
til at starte på nedkørslerne på den lille og den store skibakke. Skisport er
måske ikke livsvigtigt, men når Erik og jeg ser, hvor meget glæde vi som
voksne har fået af at stå på ski, så vil vi meget gerne give ungerne den glæde
allerede fra barnsben, og der er da heller ingen tvivl om, at begge unger morer
sig kosteligt, når de er af sted på ski.
Viktor
har jo nu i et par år gået til karate, og denne sportsgren er han meget glad
for. Det er meget sjældent, at Viktor spørger om han må springe over og ofte
er han selv ansvarlig for at komme af sted om eftermiddagen to gange om ugen.
Erik
startede jo med at gå til karate i Viborg og er efterfølgende begyndt heroppe
også, så Viktor kan faktisk nyde den succes, at han er højere gradueret i
denne sportsgren end sin far. Retfærdigvis skal det siges, at Erik udelukkende
dyrker karate for motionens skyld, hvor Viktor også gerne vil se fremskridt i
form af en ny bæltefarve en gang eller to om året.
Der
er ingen tvivl om, at de to har stor glæde af denne sport som giver dem nogle fælles
udfordringer.
I
forbindelse med, at jeg stoppede hos Royal Greenland måtte vi også sige farvel
til vor firmabil. De første måneder gik fint med spadsereture, bus og en taxa
i ny og næ. Vi var helt enige om, at en bil er ”nice to have”, men ikke
”need to have”, så vi var villige til at vente på, at den rette bil til
den rette pris dukkede op.
For
fem uger siden var der så en af vore venner, der ringede til os og spurgte om
vi stadig var interesserede i en bil. Erik røg af sted og kiggede på bilen,
netbanken blev involveret og vupti dagen efter havde vi bil.
Når
man køber bil heroppe skal den jo synes, og det er en ganske interessant
oplevelse. Faktisk var hele indregistreringen med videre et projekt, som tog det
meste af en dag for den hjemmegående husmor: ”Først tog jeg på
forsikringskontoret for at forsikre den bil, jeg endnu ikke havde set. Derefter
gik jeg på politistationen for at forhøre mig om, hvorledes jeg skulle gribe
tingene an. Der blev udfyldt en masse papirer, og jeg fik stukket et girokort på
vægtafgift i hånden. Bilen holdt i den modsatte ende af byen, og jeg fik lov
til at køre den gennem byen uden nummerplader og lovning på, at så snart jeg
havde betalt vægtafgiften kunne jeg få plader og få bilen synet. Så måtte
jeg ud til Lufthavnen, hvor bilen holdt parkeret og forsøge at køre den til
syn. Da jeg så meldte mig på politistationen for anden gang skulle bilen
synes, og en ung betjent påtog sig dette arbejde på følgende måde. Stående
i vinduet spurgte han først om det var den grønne uden nummerplader, da dette
var blevet bekræftet spurgte han, om bilen både kunne styre og bremse. Da jeg
havde bekræftet disse ting, begyndte han at udfylde papirerne, og jeg spurgte
forsigtigt, om han ikke ville kigge nærmere på bilen. Det ville han dog
ikke!!!!! Utroligt.
Den
sidste måned er så gået med juleforberedelser i form af indkøb af gaver og
forsendelse af dem, der skulle til Danmark, julebagning, hvor jeg i år har fået
bagt 4 forskellige slags småkager, kogt karameller og lavet havregrynskugler
sammen med ungerne. Det er også nu lykkedes os at få indkøbt stort set alle
de gaver, der skal ligge under vort eget træ på onsdag, så vi mener nu, at
tingene er ved at være på rette spor.
Begge
unger har her til formiddag haft juleafslutning i skolen, Erik har været til
tandlægen og jeg har pakket julegaver ind, så det er en lyst. I den kommende
weekend skal vi have gang i snescooteren, hvis vejret tillader det, Viktor skal
træne karate inden han skal gradueres på mandag og vi skal have klaret de
sidste indkøb.
Juleaften
skal vi tilbringe hjemme sammen med vore gode venner Ann og Carl fra Danmark, og
vi skal traditionen tro have både and og flæskesteg samt ris al amande.
Også
tro mod vor private tradition danser vi om juletræet om eftermiddagen, så
ungerne kan nyde den gode mad uden at være
alt for spændte på, hvad der gemmer sig under træet.
Nytårsaften
bliver nok lidt mere tam i år end den har været de tidligere år heroppe, for
vi har jo igen mistet nogle af vore traditionelle nytårsvenner, så vi bliver
et sted mellem 8 og 12 personer til sammenskudsgilde, og så skal det nok blive
en rigtig god aften.
Afslutningsvis
vil jeg sige tusind tak for de mange dejlige julebreve og julehilsener vi har
modtaget i den sidste måned og tak for mange dejlige hilsener modtaget fra
Danmark i løbet af året.
Med
ønsket om en rigtig glædelig jul og et godt og lykkeligt nytår vil jeg nu
slutte for i år.
Mange
kærlige julehilsener
Fra
Simon,
Viktor, Erik og Lissen
***
Lige de sidste nyheder her tirsdag den 23 december klokken 08 om morgenen,
familien sover endnu og jeg skal til at oploade disse sider. Vores graduering
gik fint i går, Viktor blev gradueret til 7 kyu, uden bemærkninger. Det var
der kun 2 på hele holdet der blev, de andre blev gradueret med anmærkning, i
karatebogen, om længere træning inden næste graduering. Så Viktor var meget
stolt. Ja jeg blev også gradueret, ikke for at jeg går meget op i det, men
når man nu har trænet i over 1 år, så synes Lissie (vores træner) altså at
man skal gradueres, så det blev jeg. Heldigvis er Viktor stadig gradueret 1
niveau højere end jeg.
Til alles orientering kan jeg lige slutte med vejrstatus.
Sneen vælter ned, og har gjort det i næsten 2 døgn, så det ser ud til at vi
får hvid jul, selvom vi havde tøvejr i week enden.
God jul til alle.