Ja ja tiden går, så det er lidt svært at følge med i brevskrivningen. Så nu vil jeg, Erik, lige forsøge at se om vi kan få lidt opfølgning på de sidste måneder.
Oktober er jo den måned hvor jeg har fødselsdag, og det går ungerne meget op i, så selvfølgelig skal far fejres. Lissen har jo også et enormt socialt gen, så det er praktisk taget umuligt at forbigå en mærkedag, uden at huset skal fyldes med gæster. I år kunne jeg ikke blive ved med at afslå festivitas, så Lissen var ikke sen til at starte planlægningen af dagen. Det blev til 8 voksne, 1 barn under ½ år, 1 barn under 5 år og vores 2 egne. Alt ialt 12 mennesker bare for en almindelig fødselsdag. Men OK det er da meget hyggeligt at være sammen med vores venner, selv om jeg ikke er meget for at være midtpunkt på den måde. Det er også sjovt som ungerne er begyndt at blive mere ansvarlige, begge havde haft Lissen med ude for at købe fødselsdagsgave, vel at mærke for deres egne lommepenge. Af Simon fik jeg 2 tømreblyanter og en plade Ritter Sport, af Viktor fik jeg en plade Marabou og af ungerne sammen fik jeg en slibesten ( mon ikke det var Lissen, der havde financieret den) til vores jagtdolke. Det er utroligt sjovt at få gaver, når ungerne selv har bestemt og betalt dem.
Ellers har oktober mest budt på meget kraftige storme og ind imellem noget fint efterårs vejr. Det har betydet at vi ikke rigtig har fået sejlet det helt store. Jeg har dog været på et par rensdyrjagter, det er dejligt at kunne tage en fridag når pludselig vejret er godt. Vi har nemlig indført noget der hedder omsorgsdage, ude på Air Greenland. Det er en erstatning for barns første sygedag. Hver medarbejder, uanset om de har børn eller ej, har 5 omsorgsdage hvert år, og de kan bruges efter forgodtbefindende. Det vil sige at de ikke skal varsles som eksempelvis ferie, men kan tages fra dag til dag. Det er efter min mening en fin ordning, da den også afskaffer de kommentarer omkring at det altid kun er den med børn der har glæde af barns sygedag. Nå men jeg har blandt andet brugt dagene til at tage med Viktor og hans klasse ud at se på havørne, til at tage på jagt og lignende ting. Apropos jagt, ja så er fryseren heldigvis atter fyldt med rensdyr. Årets udbytte er blevet 2 voksne dyr og 2 kalve, så nu er vinteren sikret hvad angår rensdyr.
Weekenden d. 17 til 19 oktober gik med at tage ind til Qornoq og fejre Store Simons fødselsdag. Store Simon er en dejlig fyr vi har lært at kende heroppe, og navnet Store Simon kommer af at han er voksen og vores Simon er barn, så det er svært at skælde ud eller kalde på Simon når de er sammen. Qornoq er en nedlagt bygd der ligger cirka 30 sømil inde i Nuuk fjorden. Der er efterhånden mange der har bygget hytter derinde, og de bruges så som sommerhus eller firmaer har dem for at deres medarbejdere kan bruge dem. Den hytte vi var i, er ejet af Royal Arctic Line. RAL er vores lokale skibsselskab, de står for al besejling med gods, mellem Grønland og Danmark samt internt i Grønland. Det er fantastisk at være i sådan en hytte en hel weekend, der er hverken vand, varme eller elektricitet. Det vil sige at vand skaffer man ved at smelte is, varme kommer fra en petroleumskamin og lys fra petroleumslamper eller stearinlys. Vi var 17 mennesker i hytten den weekend, og tiden var helliget afslapning og hvad man eller havde lyst til. Lørdag tog de fleste af mændene på rensdyrjagt, og det lykkedes os da også at skyde 2 dyr. Viktor var med, som det fremgår af billedsiden, og han er enormt stolt når han får lov til at komme med. Faktisk er han også ret sej til at gå i fjeldet, så det er faktisk ikke til besvær at have ham med. Simon og Lissen blevi hytten, da Simon stadig har svært ved at følge med, grundet hans korte ben. Men de fik en fantastisk god dag, da Simon viste Lissen rundt på øen, han havde jo været der på lejrskole, og pludselig om eftermiddagen kom der 3 pukkelhvaler helt ind i vigen hvor bådene lå fortøjet.
November har så betydet at frosten og sneen er kommet, vi har godt nok ikke fået så meget sne endnu, men temperaturen har ligget stabilt på -10°C i over 14 dage. Det betyder forhåbentlig at undergrunden er frosset til når sneen endelig kommer. Vi glæder os jo alle til at komme på liften, så snart de åbner. Ja vi glæder os alle, også Lissen, hun er nu kommet sig så meget over sin stress, at hun også er udfarende. Det er meget dejligt at se, men også skræmmende at opdage hvad arbejde og især for meget af det, kan gøre ved folk. Men heldigvis lader det til at være et overstået kapitel nu.
Ellers har vi i sidste uge anskaffet os en bil, ja det er faktisk ikke mit ønske, men Lissens. Hun mente at nu var det blevet for surt at tage bussen eller gå, hver gang vi skulle noget. Jeg forstår det ikke helt, da det altid er min rygsæk der er fyldt når vi handler. Men alfa og omega er, at vi har købt en Passat Stationcar, så der er både plads til os og skiene.
Nu må jeg ( Lissen ) vist hellere overtage skrivningen lidt, så vi kan få den sidste kommentar uddybet.
Ja, det var da mit ønske at få bil igen, men det handler også om, at det er rart at kunne hente unger fra sport, når det er blevet mørkt. Simon kan bruge mellem 50 og 65 minutter på at komme hjem fra skigymnastik, og det synes jeg faktisk ikke er helt betryggende, da jeg ikke kan lade være med at blive lidt urolig, når der går så lang tid i buldermørke. Ligeledes nyder Viktor, at han kan blive hentet når han er færdig med karate klokken 18, og det synes jeg også er helt ok.
Derudover nærmer sæsonen for skiløb på slalombakken sig også, og jeg må blankt erkende, at min lyst til den sport bliver mindre, når hele familien skal spadsere med slalomski og støvler på nakken for at tage bussen og derefter skal være afhængige af bussens heltimesdrift når vi skal hjem igen.
Ellers må vi jo erkende, at vi har haft vældigt held med den bil, som vi købte for knap 14 dage siden. Det viser sig at den ind til nu har tilbragt hver weekend på værkstedet. Gad vide om mekanikerne bruger den privat i weekenden, siden den står over en hel weekend hver gang vi afleverer den. Vi vidste godt, at der var noget, der skulle laves, da vi købte den, men ikke, at det ville tage hver weekend. Nå, vi er optimister, og håber, at den nu vil køre upåklageligt fremover.
Min sidste nye hobby ud over bagning er, at jeg er gået aktivt i gang med reparation af diverse familiemedlemmers tøj. Tidligere har det i høj grad været Eriks symaskine , da det altid er ham, der er gået i gang, når ungernes bukser var blevet for hullede. Nu hygger jeg mig med at reparere både det ene og det andet og ungerne er heldigvis stadig fuldstændig lige glade om der er lapper på deres bukser.
Jeg er også blevet involveret i forældrerådet ( læs festkomiteen ) i Viktors klasse, noget jeg dårligt kunne undslå mig for, da både læreren og flere af forældrene ved, at jeg nu har masser af tid og overskud. Det er nu også ok og hyggeligt, når man netop har overskuddet til det. Det havde jeg bestemt ikke for et år siden.
Vejret heroppe er pt noget omskifteligt, da vi efter en længere periode med frost nu har haft et par dage med storm og tø, så de meget glatte spadserestier blev erstattet af et døgn med våd søle og er nu hvor frosten har sat ind igen blevet til endnu en gang skøjtebane. Endnu er det dog ikke helt kriminelt, da den grødsne, som tøvejret gav nu er frosset i et ujævnt mønster, så der stadig er lidt at stå fast i. Om et par dage, når alt ujævnt er blevet slidt af, kan det ende med at blive virkelig slemt, hvis ikke weekenden giver et tykt og godt lag frostsne.
I dag lørdag har min handy-man slået til og sat lys op i entreen. Vi har på besynderlig vis klaret os uden i et helt år, men i dag lykkedes det os at finde en lampe vi begge kunne acceptere til en fornuftig pris, og op er den kommet. - måske fordi Erik fik sig en ny boremaskine for 14 dage siden???? Vi har også i dag fået installeret et system så alle skole- og sportstasker kan komme op at hænge. Vor entre ligner slet ikke sig selv igen, så det er jo bare dejligt.
mange kærlige hilsener fra os i Grønland
Erik og Lissen samt Ungerne