Januar 2004.
Kære familie og venner i Danmark.
Så er det nye år begyndt og et af mine nytårsforsætter er, at jeg i år vil forsøge at skrive lidt mere regelmæssigt end jeg fik gjort i 2003. Undskyldningen med manglende tid gælder jo ikke mere, og efterhånden er mit stress-niveau også blevet minimeret, og jeg kan bare nyde den gode tid jeg har til rådighed til mig selv.
Sneen ligger efterhånden flot over hele byen, og rygterne går, at skiliften åbner i slutningen af denne uge, så alt er vist som det skal være. Det eneste minus ved alt dette er, at det ofte er bidende koldt, idet minusgraderne er store og samtidig har der været tendens til en del vind i den sidste tid.
En enkelt gang har jeg vovet mig ud på langrendsløjpen, men ellers har dette vejr mest lokket til inden dørs sysler. Ud over hyppige besøg på biblioteket, megen effektivitet i køkkenet har jeg nu genoptaget en af mine gamle sysler idet jeg er begyndt at strikke igen. Jeg har ikke strikket siden ungerne var små, og faktisk smed Erik alle mine strikkepinde ud, da vi flyttede til Grønland, med bemærkningen om, at disse var der vist ingen grund til at gemme på længere. Det er blevet til en babyhue til nogle af vore lokale venner, som fik baby i efteråret, og efterfølgende er jeg gået i gang med et kæmpeprojekt idet jeg er begyndt på en trøje med masser af mønster til mig selv. Gad vide om den nogensinde bliver færdig.
Erik er i denne uge i Ilulissat og Kangerlussuaq og har været væk siden fredag morgen, så ungerne og jeg hygger os alene med hjemlig hygge og en del selskabelighed. Fredag var vi i byen og spise, samt lære at spille RISK, som Viktor fik i julegave. Lørdag havde vi gæster til rensdyrbøffer og i går var vi i byen og spise flæskesteg, så vi vansmægter bestemt ikke bare fordi Erik ikke er her. I dag skal vi have en enkelt gæst til rensdyr-stroganoff.
I weekenden har vi ikke de store planer, men vil dog også gerne have lidt tid til at hygge om Erik, når han kommer hjem fredag og til at indvie skibakken, hvis vejret tillader det i løbet af lørdag og søndag.
Ja så tager jeg (Erik) lidt over med skriveriet.
Det med planer blev hurtigt gjort til skamme, da skiliften åbnede fredag.
Jeg kom hjem fra rejsen fredag cirka 13:00, og Lissen havde aftalt med Simon, at
hvis far var hjemme, ville jeg komme og hente ham fra skole. Det var jeg, for
Simon fik fri klokken 13:30. Straks han så mig, sagde han "Far vi skal ud
og checke om liften er åben", og som sagt så gjort. Liften var åben, og så
gik det ellers hu hej vilde dyr hjem og hente ski. Viktor var lidt småsløj,
så Lissen blev hjemme ved ham.
Simon og jeg fik købt Sæsonkort, 900 for
voksne og 600 for børn, det er da priser der er til at forstå. Så løb vi
ellers på ski i cirka 1½ time, og havde en dejlig oplevelse sammen. Så måtte
vi også hjem til den forkælelse som Lissen skrev om.
Lørdag var hele familien på liften, det var godt koldt men også dejligt at
se Lissen på ski igen, sidste sæson blev ikke særlig god for hende, dels på
grund af stress og dels på grund af at skaden stadig sad i kroppen på hende.
Dette år tegner dog fint, stressen er væk og skaden er vist også ved at være
på afstand. Søndag var Viktor og jeg på liften, fra den åbnede klokken 10 og
til 13:30. Ja nu skriver jeg åbnede, men sandheden er at den store lift først
åbnede 10:30 og den lille lift havde brændt en motor sammen om lørdagen. Det
bremser dog ikke et par friske fyre, så vi GIK da bare op ad den lille bakke
for at kunne køre ned, Viktor mente god nok at det var vel hårdt, men han var
da meget stolt da vi kom ned.
Viktor er i år begyndt at træne med
konkurrenceholdet, og det synes han er sjovt, pludselig får han lov til at
køre rigtige porte med en rigtig træner, der endda har været på det
grønlandske landshold, det er bare sejt når man er næsten 12 år.
Nu er det heldigvis mandag, så benene kan få en tiltrængt hviledag. Nu bliver det meget hurtigt lyst om eftermiddagen heroppe, vi skal jo have jævndøgn samtidig med Jer, så vi vinder meget mere lys per dag, end i Danmark. Det gør så, at vi om ikke så længe kan begynde at stå på ski efter fyraften. Herligt.
Så blev det Lissens tur til at skrive igen:
Mandag skulle Erik til tandlægen og vi havde derfor aftalt, at han skulle have bilen, men mindre end 5 minutter efter afgang bankede Erik på døren, smed bilnøglen med en besked om at den elendige bil var punkteret, og så ræsede han afsted for at nå bussen, der kun kører en gang i timen. I dag kunne jeg så igen, igen tage på værksted med bilen. Vi har kun haft den i tre måneder, men den har allerede tilbragt temmelig meget tid på det lokale VW værksted. Skidt. Jeg fik en ny slange sat i pigdækket og kunne efter en halv time køre derfra igen.
I eftermiddag skulle ungerne på skibakken og træne og efterfølgende til svømning, så tirsdag er ved at udvikle sig til en lidt heftig dag for dem begge. Godt vi har en bil, - og en mor der kan køre dem om eftermiddage for ellers lod dette program sig absolut ikke klare.
Jeg vil slutte for denne gang, så vi kan få uploadet de sidste billeder til de af jer, der holder jævnligt øje med vor hjemmeside.
Mange kærlige hilsener
Simon, Viktor, Erik og Lissen